Midtfasen

I juli 2015 begyndte byggemodningen af den første etape i Midtfasen i Kildebjerg Ry. Det betyder, at vi, her 10 år efter Kildebjerg Ry så dagens lys, var klar til at tage hul på den næste store fase af udviklingen i Kildebjerg Ry.

Midtfasen ligger midt i golfbanen og har en fantastisk udsigt både mod syd og nord. Området bliver næsten som en egen lille landsby i midten af Kildebjerg Ry. Her, på det højeste sted i Kildebjerg føler man virkelig, hvorfor området hedder KildeBJERG. Siden projektets begyndelse, har det været en drøm, at Midtfasen skulle være som en dansk udgave af den typiske sydeuropæiske landsby beliggende på en bjergside. Husene vil lægge sig op ad bakketoppen, som skråner ned mod én af de smukke søer i golfbanen. Arkitekturen er planlagt, så den følger landskabet og giver mulighed for udsigt for alle nye bebyggelser.

Det er Lasse Larsen Byggefirma, der udvikler Midtfasen. Lasse Larsen Byg er et yderst velrenommeret byggefirma med base i Aarhus og 40 år på bagen. Byggeriet i Midtfasen er rent projektbyggeri, hvor man køber en grund med et nøglefærdigt hus. Der er flere forskellige typer af huse og grunde, som passer til forskellige familietyper og ønsker. Du kan se mere om Lasse Larsen Byg og projektet her, hvor du også kan downloade eller bestille mere materiale.

Der er gået mange tanker og møder forud for aftalen med Lasse Larsen Byg. Det har været en stor og vigtig del af samarbejdet, at ånden i Kildebjerg Ry blev videreformidlet til Lasse Larsen Byg, så den positive følelse i Kildebjerg Ry bliver bevaret og lever også i det nye område. Ligesom os og de, der færdes her, var den gode energi i området tydelig at mærke for Lasse Larsen Byg, og de har fået inspiration til samarbejdet.

Vi glæder os til at følge udviklingen af byggeriet og til at byde nye beboere velkommen her i Kildebjerg Ry.