Det er hårdt arbejde at afrense stenfundament, men man bliver belønnet med fund af fine ting engang imellem. Foto: Museum Skanderborg.

Fantastiske fund og god stemning på fattiggården

I efterårsferien kunne unge som gamle deltage i Museum Skanderborgs udgravning af Firgårde fattiggård ved Kildebjerg Ry. Folk mødte talstærkt op med stort gå-på-mod og gravede det ene fine fund efter det andet frem af jorden, alt imens der blev snakket om, hvad tingene var blevet brugt til, og hvordan det mon var at bo på en fattiggård for 100 år siden.

Fra 1880 til 1916 var der en fattiggård i Firgårde, tæt ved Ry. Her kom sognets allerfattigste mennesker hen, når der ikke var andre udveje. Man mistede både sin stemmeret samt retten til at gifte sig, når man lod sig indlægge på en fattiggård, så desperationen og nøden har været større end behovet for de demokratiske rettigheder.

Museum Skanderborg begyndte udgravningen af fattiggården i efterårsferien sidste år, og også her var den offentlige udgravning et tilløbsstykke. Gamle kort viste at der lå en firlænget gård på grunden. To af længerne blev undersøgt og så ud til at være udhuse og staldbygninger.

I år var vi så nået til den formodede hovedbygning, hvor man regner med, at fattiglemmerne har boet. Efterhånden som bygningens fundament blev fritlagt, trådte rester af vægge frem. På de mange fragmenter af mørtel og stuk, der dukkede op i udgravningen, kan man se at rummene i huset har været malet i både blå og gule farver. I den ene ende af huset var der spor af kamre på 3 x 3 meter med en smal gang i midten. Her må beboere have haft deres værelser. Egentlig var der plads til 35 på fattiggården, men da der for det meste kun boede omkring 5-10 personer, har de ofte kunnet have deres eget værelse.
I husets modsatte ende fandtes et støbt cementgulv og rester af ituslåede fliser. Det må have været et baderum, og herfra løb et rør ud af huset ud til en nedgravning, der formodes at være en sivebrønd. I midten af huset dukkede en brønd op. På den måde har man faktisk haft nem adgang til vand inde i huset. Brønden var fyldt op med sten og murbrokker, som arkæologerne lå med enden i vejret for at få op. En far fra Voerladegård fik den utaknemmelige opgave at grave brønden fri på ydersiden – den var dyb.

Alle steder blev der fundet ting fra hverdagen på fattiggården. Udover de store mængder af rudeglas, lertøj til køkkenbrug og mursten i læssevis, fremkom fine små-genstande bl.a. i form af pibehoveder, en hæklenål i ben, et halvt hoved af en porcelænsdukke, en fin svunget proptrækker samt en halv brille.

Det viste sig hurtigt, at mange havde tænkt sig at benytte sig af museets tilbud om at deltage i udgravningen. Der var to gravehold hver dag, og de fleste dage var holdene stort set fyldt op. Mange lagde også turen forbi bare for at se på og for at få en god historie i museets udstillingscontainer. I alt deltog 250 besøgende i udgravningen og guidede ture.

Borgerudgravningen var en stor succes og museet håber på at kunne arrangere en ny udgravning til næste år. Det bliver ikke på fattiggården, da den undersøgelse er slut nu, men vi arbejder på at finde et nyt spændende sted.

Torsdagens udgravningshold står inde i sporene af hovedhuset. Foto: Museum Skanderborg.
Det er hårdt arbejde at afrense stenfundament, men man bliver belønnet med fund af fine ting engang imellem. Foto: Museum Skanderborg.
Denne flot svungne proptrækker blev fundet i nedbrydningslagene den sidste dag på udgravningen. Foto: Museum Skanderborg.