Strandene

Selv om Ry ligger inde midt i landet, er der anlagt to glimrende badestrande i byen.
Knudhule Strand, som ligger ved Knudhule Badehotel, og Sønder Ege Strand har begge haft det Blå Flag siden 1992. Det blå flag betyder, at en strand er velegnet til badning, og at der er adgang til en række faciliteter. Ved Knudhule er der en iskiosk, toiletter og mulighed for at blive skyllet af i en bruser. I 2013 blev der anlagt en flot buet badebro, så man rigtig kan nyde vandet. Ved Sønder Ege er der et helt nybygget madpakkehus med toiletter og baderum, borde-bænkesæt med grill, nye beach volley baner og endda et soldrevet skoleskib til søsafarier.

Begge strande ligger ud til Knudsø, der er en af Danmarks reneste søer. Både Knudhule og Sønder Ege har gode sandstrande, børnevenlige vanddybder og græsarealer til leg og afslapning. Der er gode parkeringsmuligheder ved begge strande.

Herunder kan du se flere billeder fra Knudhule Strand:

Knudhule Badestrand
Knudhule Badestrand
Knudhule Badestrand
Knudhule Badestrand
Sdr. Ege strand