Linde-allé byder velkommen Artikler 15. marts 2010, af Lis Kelså
110 lindetræer er nu plantet i fire snorlige rækker ved indgangen til Kildebjerg Ry, og alleen vil i flere hundrede år sætte præg på området. Gartner Brian Holst fra Danjord fortæller om lindetræerne.
Kærlighedens træ Lindetræet kaldes også kærlighedens og glædens træ på grund af de hjerteformede blade. Træet får en stor, smuk krone og bittesmå blomster om sommeren.
Blade der skinner som sølv Bladene er glatte og grønne på oversiden. På undersiden er de grågrønne og med små totter af tætsiddende, korte hår. Og det giver dem en karakteristisk, sølvskinnende farve. Især i blæsevejr er det et flot syn at køre gennem en linde-allé.